Skolevejledning
Skolevejleder: Thomas Thrane (Th) Kontor: lokale K4 Telefon: 45 57 23 21 E-mail: skolevejleder@post.ngg.dk
Åbningstider i skoleåret 2010/2011*
| Lektion |
Tid |
mandag |
Tirsdag |
Onsdag |
Torsdag |
Fredag |
| 1. |
08.00-08.45 |
|
|
|
|
|
| 2. |
08.55-09.40 |
|
vejl. |
|
vejl. |
|
| 3. |
09.50-10.35 |
|
vejl. |
|
|
|
| 4. |
10.45-11.30 |
|
|
|
|
|
| 5. |
11.55-12.40 |
|
|
|
|
|
| 6. |
12.50-13.35 |
|
|
vejl. |
|
|
| 7. |
13.45-14.30 |
vejl. |
|
|
vejl. |
|
| 8. |
14.30-15.15 |
|
|
|
|
|
Det kan forekomme at enkelte af mine vejledningstimer bliver overbooket af en undervisningstime, men så vil det fremgå af mit skema på lectio (Th). I er meget velkomne til at kontakte mig for at aftale en tid gerne med forældre.
Hent skabeloner til elevsamtaler i 9. og 10. klasse.
I 9. og 10. klasse afholder klasselæreren 2 gange om året (sep. og feb) en samtale med hver enkelt elev. I 8. klasse er det én samtale. Disse samtaler skal føre til den endelige uddannelseplan, som skal udfyldes ved ansøgningen til ungdomsuddannelserne i marts i afslutningen af 9. eller 10. klasse.
Skolevejlederen Skolevejlederens opgave er at bistå elever, lærere og forældre med vejledning, således at eleverne vil være i stand til at foretage et kvalificeret valg af ungdomsuddannelse efter grundskolen. Skolevejlederen -virker i grundskolen -bistår klasselæreren og andre lærere med uddannelses -, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen -skaffer relevant informations- / undervisningsmateriale -står for de koordinerede funktioner i forbindelse med arbejdsmarkedets parter i lokalsamfundet herunder praktikophold -bistår klasselærerne med uddannelsessamtalerne og med udarbejdelsen af uddannelsesbog og uddannelsesplan (se forklaring herunder) -bistår klasselærerne med den individuelle rådgivning.
Erhvervspraktik Som et led i UEA-orienteringen tilbydes eleverne i 8. klasse.
Fremgangsmåden her på skolen er, at eleverne selv - ønsker – og skaffer sig praktikpladser; nogle praktikpladser formidles dog udelukkende gennem skolevejlederen. I enkelte tilfælde kan skolen hjælpe med til at finde en praktikplads. Hent praktikformularen her.
Eleven - møder første dag på ovenfor anførte klokkeslæt. Mødetid for de øvrige dage fastsættes af virksomheden, således at den så vidt muligt følger den normale arbejdstid. - skal møde i rette tid hver dag. Skulle eleven være forhindret på grund af sygdom eller anden tvingende årsag, må eleven omgående sørge for, at der bliver givet besked til arbejdsgiveren og skolen. - bør være iklædt tøj, der passer så godt som muligt til arbejdets art. - må ikke modtage løn, selv om eleven kan gøre nytte ved at deltage direkte i arbejdet, og det er ikke praktikkens formål at skaffe tilbud om senere ansættelse i virksomheden.
Der er ansvarsforsikring gennem staten i forbindelse med praktikopholdet.
Brobygning til ungdomsuddannelserne for 10. klasse Som led i ministeriets ændrede bekendtgørelse for frie grundskoler er det blevet pålagt 10. klasses elever at besøge to forskellige ungdomsuddannelsestyper i en periode på sammenlagt to uger, hvoraf mindst én af dem skal være erhvervsrettet. På NGG har vi valgt at lade eleverne besøge den erhvervsrettede ungdomsuddannelse (dvs. HTX, HHX og diverse tekniske skoler) i uge 46. De sidste fem dage skal eleverne besøge den almene ungdomsuddannelse i form af STX og hf. Disse dage bliver lagt på to forskellige uger og foregår på vores eget gymnasium og hf. Udgifterne til transporten i uge 46 skal afholdes af eleverne selv, tilskud kan evt. forekomme, se www.su.dk
Uddannelsesbog Med udgangspunkt i de seneste lovændringer skal lærerne fra l. januar 2001 ikke længere tage stilling til, om eleverne er egnet eller ej til at begynde på en gymnasial ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.
I stedet skal der for alle elever i 8., 9. og 10. klasse udarbejdes en uddannelsesbog. Uddannelsesbogen er et samtalepapir, der med baggrund i elevens nuværende skoleforløb, stærke og svage sider, interesser, forventninger og ønsker, skal støtte eleverne i et fremtidigt valg af ungdomsuddannelse og erhverv.
Uddannelsesbogen danner udgangspunkt for årlige samtaler med klasselæreren, og den udfyldes efter samråd med forældrene. Klasselæreren renskriver uddannelsesbogen, og den sendes med eleven hjem til underskrift. Underskriften er skolens sikkerhed for, at forældrene er orienteret om uddannelsesbogens indhold, og at samtalen med eleven har fundet sted. Underskriften har ikke det formål, at man som forældre står inde for - eller som forældre samtykker med elevens ønsker for fremtiden.
Uddannelsesbogen er elevens ejendom, men skolen skal opbevare en renskrevet og underskrevet kopi på skolen, så længe eleven går på skolen.
Uddannelsesplan I 9. og 10. klasse danner uddannelsesbogen udgangspunktet for udarbejdelse af en uddannelsesplan. Uddannelsesplanen er et officielt skema, der skal følge eleven i det videre uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen udfyldes for alle elever i 9. og 10. klasse. Uddannelsesplanen udarbejdes på baggrund af de afholdte samtaler med eleven og elevens uddannelsesbog. Uddannelsesplanen skal udarbejdes og føre frem til at have sammenhæng med den selvvalgte opgave i 10. klasse. Det er klasselæreren, der er ansvarlig for, at uddannelsesplanen er udarbejdet og underskrevet inden udgangen af februar måned. Uddannelsesplanen opbevares i kopi på skolen.
Skal du søge ind på en ungdomsuddannelse eller 10. klasse kan du klikke her for at åbne og printe et skema til uddannelsesplanen.
|