Forside Kontakt os Find os Sitemap Print
Til forsiden

Karakterer og fravær på intranet

Link til Lectio

Elever (forældre via elevens login) kan under systemet Lectio følge med i standpunktskarakterer, fravær og tilmelde sig de to årlige konsultationer.

Ved skolestart får alle nye elever udleveret brugernavn og pasord til Lectio. Opstår der problemer med brugernavn/pasord kontaktes gymnasiesekretær Gitte Frølund.

Lectio giver således gode muligheder for både selvkontrol og forældrekontrol af fravær, afleveringer og karakterer. Der er god grund til at tage begrebet "forældrekontrol" op, da det ofte kan give anledning til diskussioner i hjemmet netop i de år, hvor de unge går i gymnasiet. "Kontrol" opfattes ofte af de unge som et negativt ladet begreb, hvis rette betydning bedst læses bag fra. Det er derfor bedre at tale om medindsigt eller aktiv deltagelse i de unges undervisning.

For det første er der reglerne. Forvaltningsloven gælder naturligvis også for NGG, så når eleven fylder 18 år, bliver brugernavn og pasord kun udleveret til eleven. På samme vis vil eventuelle advarsler kun blive meddelt eleven. Forældre til elever under 18 år kan få udleveret elevens brugernavn, og eventuelt kan der produceres et nys pasord, så forældrene kan se oplysningerne i Lectio.

For det andet er der praksis. Som unge på deres vej til voksenlivet skal gymnasieelever selvfølgelig lære at tage ansvar for eget liv, herunder møde- og afleveringspligt på deres gymnasium. Et sådant ansvar kan kun udvikles ved tillid fra skolen, forældre og andre voksne, der støtter, vejleder og har tillid til de unge. - Hvad så med Lectio? Skal man som forældre forlange adgang til sit barns/teenagers brugernavn og pasord? - Det må hver familie naturligvis selv tackle og afgøre, men en naturlig interesse for de unges skolegang og resultater gør ofte, at oplysningerne fra Lectio lægges frem. Er det gået galt med fraværet, kan det være naturligt at kigge med et stykke tid, til tilliden er genoprettet. For øvrigt bør man huske, at 18 års-reglen kun er en regel i det offentlige liv, privat kan aftales en større fortsat åbenhed.

NGG Cirkelhuset Christianshusvej 16 2970 Hørsholm