Rektors rammer   

(Sidst redigeret 120112)

INDHOLD: 

1: Koncept for Almen studieforberedelse (AT)

2: Koncept for Almen sprogforståelse (AP)

3: Koncept for Naturvidenskabeligt grundforløb (NV)

4: Koncept for studieplan

5. Organisering af og ressourcer til team

6. Skriftlige opgaver/ elevtid/projektopgaver mm.

Alle de skriftlige opgaver er indsat i en progressionsforløb i forbindelse med ny skriftlighed - se denne plan, mm ved at klikke her! 

 1. Koncept for AT-forløb (254 lektioner svarer til 200 timer dette gælder for alle, der starter i 1g fra den 1/8 2010, ældre årgange skal stadig læse 240 timer.  Når der er angivet 2 lektionstal under 3g gælder det sidste for årgang 2009)

I 1.g vil vi forsøge at lære eleverne om aspekter ved de "3 hovedområder" (sproglig-humanistisk, naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig). Eleverne præsenteres for gymnasiefagenes genstandsområder og klare metodiske ligheder og forskelle.

Målet for 1.g undervisningen er især at lære eleverne kravene til en problemformulering og dermed forskellen på at kunne: "bruge viden" og ikke blot at: "referere viden".

- Hvad: de vil beskrive, hvad de vil undersøge, hvilket mål de har

  - Hvorfor de vil undersøge netop det valgte, hvorfor de har sat sig netop disse mål

- Hvordan: de vil let, hvilke tekster/materialer de vil anvende

  - Hvorfor de vil anvende de valgte tekster/materialer

Grundforløbet:

Da grundforløbet i forvejen er tynget af fagligt samarbejde i fag som almen sprogforståelse og naturvidenskabelig grundforløb, har vi besluttet, kun at placere 1 AT-forløb i denne periode. 

1.g:

AT/intro: December/januar: (6 lektioner: en 2, hi 2, ma 2) 0 elevtimer

AT/1:  Januar/februar: Verdensbilleder: (fy 7, hi 3)  3 elevtimer     

AT/2: Marts: Bioetik (bi 7, da 4, en 5) 6 elevtimer

AT/3: April: Krop og sundhed (sa 7, id 5, ma 7) 6elevtimer

AT/4: Maj/juni: Det moderne gennembrud: Indgår som en del af sso og kronologiforløb (da 4, hi 4) 0 elevtimer, men sso         

I planlægningen af de enkelte forløb inddrager team og faglærerne skolens kompetenceplan for 1.g-3.g. Herefter aftaler de hvilke konkrete kompetencer, der er fokus på i de enkelte AT-forløb og skriver disse ind i studieplanen. Team og faglærere kan aftale at nogle fag direkte tager kompetencer op i timerne, mens andre fag blot indirekte indtænker dem i undervisningen.

Konkret bør alle forløb introduceres og afsluttes af hele lærergruppen. Der bør være en fælles tekstsamling som udleveres til eleverne og eleverne bør alle få en individuel tilbagemelding på det produkt de afslutter forløbet med.  

 2.g: (AT/5 og AT/6)

I 2.g er selve synopsisbegrebet i fokus. Eleverne bør i løbet af 2.g få en sikker fornemmelse for forskellen på en egentlig besvarelse og en synopsis. De skal have fuldt kendskab til de formelle krav til synopsis i Almen Studieforberedelse og endelig skal de kunne se synopsen som første del af en tré i én eksamen: Synopsis - mundtlig oplæg/talepapir - dialog.

AT-5 (30 lektioner) 10 elevtimer: Lærerteamet afgør selv emne og indhold. Alle obligatoriske fag (undtaget sprog 2) deltager forholdmæssigt, idet historie, dansk, naturgeografi og studierejsefag, skal huske at afsætte timer til AT-6. Af hensyn til 3.g AT-forløb vil det være passende at afholde 2.g AT-5 i november/december.

AT-6 (40 lektioner) 5 elevtimer: Dette AT-forløb indgår som en del af 2.g studierejsen, der i øvrigt finder sted i 2 af studieretningsfagene. De 40 lektioner fordeler sig således: De 2 rejsefag afsætter hver 15 lektioner, hvoraf de 12 finder sted under selv rejsen, historie og dansk afsætter hver 4 lektioner og for de relevante studieretninger afsætter naturgeografi 3 lektioner. Produktet kan typisk være en synopsis/talepapir til elevoplæg under rejsen. AT-forløbet bør så vidt muligt tage højde for det studieretningsprojekt/-opgave, der bygger på rejsen.

Der kan være tale om at lave særaftaler mellem studieretningsfagene, idet et studieretningsfag kan være med i studieretningsopgaven (rejsen) uden at fagets lærer deltager.

Evaluering i 2.g (37 lektioner): I 4. semester foretages en evaluering ifølge bekendtgørelsens fagbilag om AT-forløb. Denne evaluering tilrettelægges efter den endelige eksamensform i 3.g. På NGG er det besluttet, at opgaven (I modificeret form) er den opgave som 3.g samme år har haft til eksamen i AT. Eleverne får besked om hvilke fagkombinationer á 2 fag de kan vælge. Klassens faglærere vil være vejledere. Tidspunkter for valg af fag, mm fremgår af årsplanen. Den mundtlige prøve vil blive afholdt i den normale eksamensperiode. Da synopsen skal afleveres og rettes af lærerene, er der afsat 5 t elevtid. Standpunktskarakteren gives som en helhedsbedømmelse af synopsen og den mundtlige præstation. Elevens vejledere er eksaminator/censor. Teamkoordinatorerne har ansvaret for, at eleverne er informeret om prøvens indhold og rammer. 

3.g: (AT/7) og eksamen

AT-7: (50/60 lektioner) 10 elevtimer. Obligatoriske fag og studieretningsfagene afgiver og deltager forholdsmæssigt i dette forløb. Der kan tilføres timer, så eleverne også kan få vejledning og bedømmelse af faglærere i relevante fag inden for hovedområder, som eleverne  har afsluttet på deres studieretning i 1.g/2.g. Forløbet introduceres i uge 37 og afsluttes snarest efter efterårsferien med en "mundtlig prøve" på baggrund af elevernes synopser. Opgaven vil alt andet lige blive valgt blandt tidligere eksamensopgaver.

AT-eksamen:(37 lektioner) Eksamensgrundlaget offentliggøres af ministeriet ca. den 1. februar, eleverne vælger fagkombination senest den 1. marts og afleverer deres synopsis senest den 1. april. De eksakte datoer vil år for år fremgå af beskrivelse og blanket i "Værktøjskassen".

Generelt om AT:

Det er således kun fag, hvor klasserne er samlet, der afholder AT-forløb og hovedreglen er, at fagene skal have timerne tilbage, idet dette er indregnet i time-/fagfordelingen. 

Teamet sørger for at AT-forløbene afholdes, således at eleverne er blevet trænet i at-forløb, der indeholder fag fra mindst 2 af hovedområderne. (NB! Flere af fagene kan optræde under flere af de 3 hovedområder)

Team og faglærere aftaler en fordeling af skriftlig elevtid til de enkelte AT-forløb, idet der er afsat følgende elevtid (skal dække tilbagemeldinger på skriftlige opgaver, herunder synopser, prøver, mm, der ligger uden for 4. semester prøven eller den afsluttende prøve):

Grundforløb:0 timer

1.g, forår: 15 timer

2.g: 15 timer 

3.g: 10 timer 

Teamet melder til ledelsen om fordelingen af den skriftlige elevtid mellem lærerne. Herefter inskrives løntimetallet på lærerens årsplan.

Forløbsevaluering af AT: Hvert forløb evalueres af de involverede faglærere, der afleverer resultatet til klassens teamkoordinator. Hvert skoleår evalueres det samlede forløb af teamet.

Elevevaluering i AT: Eleverne får tilbagemelding på deres produkt efter hvert at-forløb. 

2. Koncept for Almen sprogforståelse:

For grundforløbsårgangen udpeges i forbindelse med time-/fagfordelingen 1 af klassens sproglærere til at varetage almen sprogforståelse. Læreren skal alt andet lige være latinlærer. AP-forløbene koordineres, således at faget almen sprogforståelse fremstår stort set ens for grundforløbsklasserne.

For hver grundforløbsklasse udarbejdes en aktivitetsplan i overensstemmelse med bekendtgørelsen bilag om almen sprogforståelse.

Timerne er alt andet lige placeret i fast ugeskema/blokke

Forløbsevaluering: Dele af forløbet kan  evalueres særskilt af de involverede faglærere, og efter grundforløbet evalueres det samlede forløb af AP-lærerne.

Elevevaluering: Eleverne kan evalueres under forløbet. Som afslutning på grundforløbet aflægger eleverne en prøve. Prøveformen besluttet af underviserne, men er ens for alle ap-hold. Lærerne giver eleverne én intern ikke medtællende karakter på baggrund af undervisningen og prøven.  Karakteren optræder på elevens eksamensbevis.

3. Koncept for Naturvidenskabeligt grundforløb:

Temaet for NV er: ”Evig energi”

For grundforløbsårgangen udpeges i forbindelse med time-/fagfordelingen 4 lærere til at varetage det naturvidenskabelige grundforløb. De 4 lærere skal tilsammen repræsentere fagene: Fysik, kemi, biologi og naturgeografi

Teamet udarbejder og afholder en aktivitetsplan i overensstemmelse med bekendtgørelsens bilag om naturvidenskabeligt grundforløb, aktivitetsplanerne skal fokusere på de samme kompetencer i alle grundforløb og må gerne fremstå som ens for alle grundforløbsklasserne

Timerne er placeret i 2 projekter:

Projekt 1 afholdes i forbindelse med 1.g intro-tur.

Projekt 2 planlægges og afholdes som et forløb på 1-2 uger i efterårssemesteret.

Forløbsevaluering af NV: NV-teamet evaluerer det samlede forløb.

Elevevaluering: Det naturvidenskabelige grundforløb afsluttes med et skriftligt produkt, som eleverne udarbejder individuelt. Det skriftlige produkt skal omfatte behandling af praktiske undersøgelser. Evalueringen foretages på baggrund af det skriftlige produkt og en kort, faglig samtale med eleven (15 minutter). Der gives én ikke-medtællende karakter som indføres på elevens eksamensbevis. 

4. Koncept for studieplan/overordnede plan for undervisningen:

-Skolens ledelse sammensætter teams, udarbejder årsplan, godkender kompetenceplaner og "Rektor rammer". Disse forudsætninger danner den overordnede plan for undervisningen i de enkelte klasser. De enkelte lærerteams har ansvaret for de enkelte klassers konkrete studieplaner i programmet Lectio (herunder bekendtgørelsens krav vedrørende studie- og notatteknik, IT, informationssøgning, skriftlig og mundtlig udtryksfærdighed), varierende produkter, evalueringer, arbejdsformer og en klar progression.

- Faglærerne bør løbende indskrive intenderede studieplaner, der indeholder beskrivelse af forløbet, hvilke faglige og andre kompetencer der er fokus på, progressionsbeskrivelse, skriftlige afleveringer og evaluering af forløb. 

Undervisningsbeskrivelserne skal ifølge stx-bekendtgørelsen og hf-bekendtgørelsen offentliggøres ved afslutningen af grundforløbet i 1.g, ved afslutningen af undervisningen i hvert skoleår eller ved afslutningen af enkelte fag. Datoer fremgår af årsplanen. Undervisningsbeskrivelserne indgår som baggrundsoplysninger til elever og censorer før de mundtlige prøver. Ligeledes har en elev, der skifter udddannelse, skole eller studieretning krav på, at team og faglærere udarbejder undervisningsbeskrivelser for elevens gennemførte forløb.

- Teamet fører studieplanen/undervisningsbeskrivelsen i Almen studieforberedelse  

- På samme måde opretter teamet, hvis det er nødvendigt, studieplan for øvrige flerfaglige forløb, men lærerne sørger selv for indholdet.

- Via Lectio, der indeholder elevtid og afleveringsfrister, står teamet for koordinering af elevernes skriftlige arbejdsbyrde.  

 5. Organisering af og ressourcer til team:

- Team består alt andet lige af 2 lærere 

- Principielt gælder følgende retningslinier: alle må forventes, at kunne samarbejde med alle, time-/fagfordelingen skal gå op og man kan ikke være medlem af mere end 2 team i et skoleår.

- Ressourcer til team: Hver team-lærer tildeles et mellem tillidsrepræsentanten og rektor aftalt timetal . Rektor udpeger en af team-lærerne som klasselærer/teamkoordinator. Denne tildeles efter aftale mellem tillidsrepræsentanten og rektor et funktionstillæg (som ikke kan deles af flere lærere)

- Rektor udpeger de enkelte team i forbindelse med færdiggørelsen af time-/fagfordelingen. Lærere der ønsker at være i eller danne et team kan søge rektor i forbindelse med time-/fagfordelingen

- Adhoc-team kan nedsættes løbende. Timetal og eventuelle tillæg for dette arbejde aftales mellem tillidsrepræsentanten og rektor

- Der afholdes 1-2 årlige møder mellem team og repræsentanter for ledelsen. Hvis der er behov for flere møder, aftaler teamkoordinatorerne disse med ledelsen.

- Hvert team arbejder som selvstyrende gruppe under de fælles mål.

5.1 Teamopgaver/ overordnede målsætninger:

-  at leve op til bekendtgørelsen krav om teams

-  at gøre overgangen til gymnasiet/hf let og til en god oplevelse for de nye elever

-  at bidrage til og styrke gode arbejdsvaner og et godt arbejdsmiljø i klassen

-  at bidrage til at undervisningen udgør et hele

-  at bidrage til en sikker vurdering af den enkelte elev med henblik på god og konstruktiv vejledning, specielt i forbindelse med lærerforsamlinger. 

-  at styrke lærersamarbejdet

-  at sikre vidensopsamling og vidensdeling mellem lærerne

-  at sørge for udvikling på tværs af klasser, inden for faggrupper eller på tværs af disse. Hertil kan yderlige nedsættes adhoc-team

5.2 Lærerteam/Teamkoordinatoer– konkrete opgaver:

- planlægge klassens indføring i skolens IT-udstyr, herunder Lectio i fællesskab med datavejlederne og superbruger i Lectio.

- informere eleverne om større skriftlige opgaver/prøver og projekter: AT-prøver (GYM), SSO (HF), projektuger/eksamensprojekt (HF), studieretningsprojekter (GYM).

- i samarbejde med kontorerne eventuelt uddele og indsamle blanketter i forbindelse med opgaver eller arrangementer.

 Vedrørende specifikt teamets arbejde med studieplanen se under punkt 4.

- informere eleverne om planlægning, ændringer i årsplan, eksamens- og årsprøveforhold.

- teamet står for: 1. skoledag, valg og forældremiddag i forbindelse med forældrerepræsentantskabsvalget, klassens arrangement på basardagen og 1.g introtur i samarbejde med nv-lærerne. I 1.hf planlægges introduktionskurset i samarbejde med studievejlederen

- evalueringer af elevmiljøet i klassen. Den første evaluering foretages af Ennova i okt/nov, men resultatet for den enkelte klasse, der kommer i januar, diskuteres med klassens lærere og eleverne.

I april laver temaet en simpel evaluering med et spørgeskema via Lectio. Spørgeskemaet indeholder en række obligatoriske punkter for alle klasser, men koordinatorerne finder I samarbejde med ledelsen ud af hvilke ”ekstra” spørgsmål, der evt. skal stilles til den enkelte klasse. Ennova-undersøgelsens resultater på klasseniveau kan danne udgangspunkt for specifikke spørgsmål.

-indkalder klassens lærere til møder. 

- kontrollere at klassens lærere har ført fravær/forsømmelser før de planlagte møder med inspektorerne og sender evt. en ”rykker” via Lectio.

- kontrollere at elevtiden er fordelt og beder klassens lærere om at koordinere, udsætte eller evt. flytte opgaver. Det samme kan gøre sig gældende omkring ekskursioner eller større enkeltfaglige tiltag.  Formålet er at undgå, at eleverne stresses ene og alene på grund af dårlig planlægning - teamet kan kontakte rektor/inspektor, hvis det skønnes nødvendigt.

- holder løbende øje med klassens fravær, generelle faglige niveau og elevmiljø.  I første omgang er der tale om et samlet blik på klassen/grupperinger. Hvor stor er den faglige differentiering i klassen, hvor store er de faglige grupperinger, er der generelt tale om et højt fravær. Med ”elevmiljø” tænkes både på det fysiske lokale (inventar, bordopstilling, tavle, projektor, oprydning, mm), og det sociale miljø (gruppedannelser).

Mener teamet, at der er problemer for den enkelte elev af faglig eller social art, kontakter teamet straks studievejlederen. Er der tale om problemer med fravær/forsømmelser kontakter teamet studievejlederne eller inspektorerne.

Teamets handlinger er fokuseret på klassen og dens grupperinger, teamet observerer naturligvis også enkeltelever, specielt med hensyn til fravær men det er studievejledere, tutorer (hf) og inspektorer, som iværksætter undersøgelse/handling for enkeltelever. Det er i denne forbindelse vigtigt at huske på, at kun studievejlederne har tavshedspligt, når det gælder personlige forhold.

Det er alene gymnasiekontoret, der udsender breve om høringer, advarsler og sanktioner.

Teamet bidrager til en velforberedt og konstruktiv gennemgang af klassen under lærerforsamlingsmøderne.

-sørger for elevernes studierapporter i at, meldinger om anvendt elevtid i at til kontoret

- meddeler skolens talentspejder om elever, der bør deltage i talentplejen

- meddeler kontoret om tegn på elevers bekymrende adfærd i henhold til sikkerheds- og kriseberedskabet på NGG

Faste møder: 

-Hver måned afholdes møder mellem koordinatorerne, studievejlederne og inspektorerne om de enkelte klasser. Møderne er opdelt i hf, 1g og 2g/3g. Følgende rapporteringspunkter er faste ved møderne:

• Klasselokalet – inventar, mm.
• Elevmiljøet – gruppedannelser, holdninger
• Koordinering af skriftligt arbejde/ fokus på ny skriftlighed i klassen
• Generelt om fravær/forsømmelser
• Evt. problemer af social, faglig eller forsømmelsesagtig karakter for enkeltelever

-Der tages et beslutningsreferat af hvert møde, som sendes til team, studievejledere og inspektorer.

  5.4 Tutorer i HF

- (Tutor/teammedlem) fører i fællesskab med HF-eleverne studiebogen (bilag 5 i HF-bekendtgørelsen).

6. Skriftlige opgaver/ elevtid/projektopgaver 

Aflevering af opgaver 

A: opgaver i enkelte fag (+ 1.g nv, 1hf historieopgave):

Afleveringstidspunkt og form (generelt kan alle opgaver afleveres elektronisk) aftales med faglæreren.

faglæreren kan udsætte afleveringstidspunktet. Team kan ud fra et helhedsindtryk af arbejdspresset i klassen udsætte afleveringstidspunktet, men først efter dialog med faglæreren.

B: Eksamensopgaver (2.hf: ep og sso; 3.g: srp og at):

Afleveringsform og tidspunkt er som hovedregel anført på den blanket, der skal afleveres sammen med opgaven.

Aflevering foregår på gymnasiekontoret, der fører kontrol med underskrifter, sidetal, afleveringsfrist og sørger for fordeling til vejledere, censorer, m. fl.

C: Øvrige flerfaglige opgaver (1.g: sso, at; 2.g: at, spr-opgave, 3.g: at):

Afleveres til teamkoordinatorer/team, der kontrollerer afleveringsfrist og sørger for fordeling til vejledere, m. fl.

Teamkoordinator/team fastsætter afleveringsform og afleveringstidspunkt, idet der så vidt muligt koordineres mellem klasser, der har samme opgave/opgavetype.

6.1. Elevtid

Faggrupperne aftaler, ud over de centralt aftalte opgaver, forskellige typer af skriftlige opgaver og den elevtid, der svarer til opgavetypen. De enkelte teams checker at eleverne snarest efter skoleårets start (se årsplaner for datoer) gøres bekendt med tidspunkterne for opgavernes aflevering og den elevtid, der er forbundet med den enkelte opgave. Afleveringstidspunkterne skrives ind i Lectio. Endelig bør eleverne vide hvilken evalueringsform, der anvendes ved den enkelte opgave.

Skriftlige afleveringer i forbindelse med AT-forløb og elevtid hertil kan offentliggøres senere – dog senest 14 dage før AT-forløbet starter.

Elevtiden i gymnasiet er fastsat til mellem 605-655 timer. Naturvidenskabelige studieretninger befinder sig ifølge i den øverste del af intervallet.

I hf er elevtiden fastsat til 360-460 timer.

Fordelingen i gymnasiet giver stort sig selv for de fagniveauer, der afsluttes inden for ét år. Det er faktisk kun dansk A og engelsk B med 75 henholdsvis 50 elevtimer, hvor der skal træffes en beslutning om fordelingen på de enkelte år. Dette sker proportionalt ud fra fordelingen af konfrontationstimerne

Anvendte elevtimer i gymnasiet: (dansk: 75, matematik C: 40, sprog 2 B: 40, engelsk B: 50, alle vil herudover have 2 fag på A-niveau: 220-285 og de fleste vil ydermere have et B-niveau med en skriftlig årskarakter: 40). Dette giver på forhånd 465-530 elevtimer. Af de øvrige timer ca. 100 vil de fleste blive brugt til interne projekter (AT: 40 (fordeles således: 1g forår:15, 2g:15, 3g:10), AP:5, NV:10, musik C: 5, sso-historie/dansk opgave i 1.g: 15, internt studieretningsprojekt i 2.g: 15, hertil kommer rapportering af eksperimentelt arbejde.

Anvendte elevtimer i hf: (dansk: 75, matematik C: 50, engelsk B: 50, nf-gruppen: 45, historieopgaven i 1.hf: 15)

Bemærk for øvrigt, at termins- og årsprøveopgaver ligger ud over det nævnte elevtimetal. Det gælder bl. a. prøve i NV (2t elevtid) og AP (3t elevtid) efter grundforløbet. elevtid)

Elevtid (beregnet som 3 elevtimer pr årselev) til elever med særlige behov eller særlige forudsætninger anvendes alt andet lige i forbindelse med obligatorisk studietræning, ekstraundervisning af enkeltelever, akademiet for talentfulde unge og forskerspiregruppen.

Det skriftlige arbejde bør være varieret og kan have karakter af: tekster, rapporter, it-præsentationer, multimedieprodukter, synopsis.

Evalueringen af skriftligt arbejde kan tage flere former: retning, kommentering, samtaler. Rektor beslutter, hvordan evalueringen af det skriftlige arbejde foregår, hvor al skriftlig arbejde får en karakter og/eller en skriftlig kommentering.

Lærernes rettereduktion fordeles så vidt muligt i forbindelse med den årlige time-/ fagfordeling. Lærerne får 4 gange årligt (1. sept., 1. nov., 1 feb., 1. maj) en årsplan, herunder tal for rettereduktioner og tildelinger af timer til opgaver i øvrigt.

6.2 projektopgaver: (En detaljeret plan for de enkelte opgaveformers organisering på NGG findes på hjemmesiden under: Værktøjskasse

1. hf historieopgave

Opgaven udarbejdes i forbindelse med studierejsen i foråret og afleveres kort før skoleårets afslutning. Alle kursister skal forklare deres opgave i forbindelse med en mundtlig årsprøve i eksamensperioden. Der gives en intern karakter for denne årsprøve.

2. hf større skriftlig opgave

Eleverne skal skriftligt i 2.hf senest 1. december vælge 1-3 fag og område for sin større skriftlige opgave. Skolen udpeger vejleder(e). Opgavetitlen formuleres af vejlederen(e). Opgaveugen  falder i uge 4. Undervisningstid 25t er lig med elevtid. Eksamenskarakter

2. hf Synopsiseksamen i Kultur- og samfundsfagsgruppen

1.g Større skriftlig opgave i dansk / historie

Ved afslutningen af 1.g (se årsplanen) vælger 1.g - eleverne om de vil skrive større skriftlige opgave i dansk og/eller historie. Elevens faglærer(e) er vejleder(e) på opgaven. Eleven vælger område i samråd med vejlederen og tilbydes hjælp til at udarbejde en problemformulering. Senest 2 uger før aflevering skal eleven have godkendt sin problemformulering hos vejlederen. Der afsættes 20t til elevtid. Eleverne skal til mundtlig årsprøve i opgaven, hvor de både skal forklare deres opgave og indgå i en dialog med eksamiatorerne om opgaven. Vejederen(e) giver eleven både en samlet karakter for opgaven og den mundtlige årsprøve og en kort skriftlig tilbagemelding på selve opgaven. Den skriftlige del af opgaven indgår også som én intern prøvekarakter, det vil sige, at den indgår i grundlaget for fagets/fagenes standpunktskarakterer.

Den større skriftlige opgave kan med fordel indgå i kronologiforløbet som tilrettelægges med 8-10 timer i både historie og dansk.

2.g studieretningsprojekt

Opgaven i 2.g er tænkt som en fordybelsesopgave i de fag, der konstituerer studieretningen. Hensigten er både at forberede eleverne til studieretningsprojektet i 3.g, og at give en ramme for et forpligtigende samarbejde mellem 2 af elevens studieretningsfag. Skolen afgør hvilke 2 studieretningsfag, der er fælles for elevernes projekter. Eleverne skal senest 4 uger før afrejsedato for studierejsen vælge hvilken af de 2 tilbudte opgaver, de vil besvare. Elevens faglærere er elevens vejledere. Der afsættes 20t elevtid til projektet. Der kan udarbejdes en synopsis til et mundtligt oplæg under studierejsen. Senest 10 hverdage efter studierejsen afleverer eleven sit projekt til bedømmelse. Vejlederne giver projektet en karakter. Karakteren er én intern prøvekarakter, der indgår i grundlaget for fagets/fagenes standpunktskarakterer.

3.g studieretningsprojekt - (eksamen)

I 3.g skal eleverne senest fredag før efterårsferien have valgt hvilke fag studieretningsprojektet skal udarbejdes i. Studieretningsopgaven skrives normalt i 2 fag og kun undtagelsesvis i ét eller tre fag (det kræver en skriftlig begrundelse og efterfølgende rektors godkendelse). Der skal indgå et studieretningsfag, som eleven har på A-niveau (der kan altså være tale om et studieretningsfag på C- eller B-niveau, som eleven har opgraderet til A-niveau via valgfag)og et andet fag på minimum B-niveau. Faget kan eventuelt være afsluttet før 3.g, dog skal faget altid inddrages på det højeste niveau eller har eller har haft faget. Skolen udpeger vejledere. Senest 6 uger før projektperiodens start afleverer eleven skriftligt det endelige valg af fag og område. Projektperioden er placeret 10 hverdage før sidste skoledag før juleferien, vælge fag og område for deres projektopgave. Uddannelsestiden 50 timer er lig med elevtiden til projektet. Eksamenskarakter

En årsoversigt over større opgaver i gymnasiet/hf på NGG

(Bemærk at eksakte datoer for valg, udlevering/aflevering af opgaver mm. ikke optræder. Her må man se under ”Rektors rammer” eller årsplanen. Vedrørende regelsættet og praktiske vink henvises til ministeriets hjemmeside, hvor man kan finde bekendtgørelser, læreplaner og vejledninger).

August
September
Oktober	3g: Valg af fag til studieretningsprojekt 2hf: valg af fag og emne til Større skiftlig opgave
November	3g: Endelig valg af fag/område til studieretningsprojekt
December	1g: NV – opgave/prøve 2hf: Større skriftlig opgave i ugen op til juleferien 3g: Studieretningsprojekt, 2 opgaveuger 1g: AP-prøve
Januar
Februar	3g: AT (eksamensgrundlaget offentliggøres)/ valg af fagkombination 1.hf: Område for historieopgave aftales
Marts	2g: Studieretningsopgave: valg af opgave, synopsis, studierejse, skriftlig besvarelse  3g: AT - synopsis (senest 1/4)
April	1. hf: opgaveformulering godkendes 1.g: Kronologiforløb og Større skriftlig Opgave i dansk/historie 2g: studieretningsopgave (fortsat)
Maj	2.hf træk af spørgsmål til prøve i ks med synopsis 1g: Større skriftlig Opgave i dansk/historie (fortsat) 2g: AT-årsprøve/aflevering af synopsis 3g: Mundtlig prøve i AT
Juni	3g: Mundtlig prøve i AT (fortsat) 2.hf: Mundtlige prøve i ks med synopsis 2g: Mundtlig prøve i AT